Copenhagen

View this guide in English

De lokales guide til byens skjulte skatte

Uanset om du er til petanque og rosé, svampetur, et vinterdyp i havnen eller noget helt andet, så bugner de københavnske Facebook-fællesskaber med viden om aktiviteter, skjulte skatte og nicheoplevelser. Med denne guide deler københavnerne ikke bare deres viden. De inviterer dig også til at blive en del af byens liv og mange fællesskaber.

For mig er København en helt særlig by. Ikke alene på grund af de smukke bygninger, den rene havn og de grønne parker, men i endnu højere grad på grund af det spirende liv og de fællesskaber, der blomstrer over alt i byen. Det er de mennesker, der bor her, som skaber den magi, der gør København særlig.

I København finder du både den pulserende hovedstad, et patchwork af hyggelige lokalmiljøer med hver deres charme og en indbydende natur med skove, parker og rent vand. Områder, der alle lever i Facebook grupper, hvor de lokale deler råd om de bedste steder at fiske, spændende arkitektur og lokale tips til de forskellige bydele. De råd finder du i denne guide.

De er til dig, der er på besøg fra udlandet, til danskere på besøg i hovedstaden og til københavnere, der trænger til ny inspiration. Det er personlige anbefalinger fra nogle, som er vokset op i gaderne, eller som har boet i København længe nok til at have opdaget nogle af de skjulte perler, som måske ikke står i de traditionelle rejseguides.

Så oplev København gennem de lokales anbefalinger – god fornøjelse.

Tine Kastrup-Misir, kommunikationschef i Wonderful Copenhagen

Kapitler:

1. Urbane aktiviteter

2. Det ”grønne” København

3. Outdoor og friluftsliv

4. Områder og kvarterer

5. Arkitektur, design og kreativitet

Billederne i denne guide er taget af fotograf Astrid Maria Rasmussen @astridkbh